Dyst er det bedste rollespil til dato

Jeg havde den glæde at spille Dyst her til aften. Se som håndværk så er det toppen af den danske scenarie tradition.

Scenariets stemning kan man altid diskutere. Det er et genre spil – ridderintrige – og der er genre, der taler mere til mig, men hold kæft hvor er det godt lavet.

Wow!

4 thoughts on “Dyst er det bedste rollespil til dato

  1. Simon Steen

    Hep! Jeg havde også en fantastisk oplevelse med Dyst til Fastaval. Det er vildt lækkert at mekanikken helt naturligt snævrer historen ind, så fortællingen bare glider. Det er fedt, at spille et ensemblespil med femten personer, hvor der er så få løse ender til sidst. Vi kunne nøjes med to korte scener og en epilog efter det sidste heat, og så var vores fortælling færdig og afrundet, og jeg sad tilbage med en følelse af, at det næsten var sket helt af sig selv.

    På den ene side er man som spiller i Dyst i høj grad aktiv medskaber af historien, på den anden side havde jeg det som jeg var med på en rutsjebanetur, der bare kørte derud af. (Altså på den gode måde)

    Svar
  2. johs

    Det er lidt sjovt, da jeg havde en rigtig fin, men ikke over the top oplevelse med Dyst igår. Det var bare bundsolidt.

    Godt bygget.

    Derudover er jeg vild med kampaktion og ensemblespil. Der er noget med hvordan man får ekstra hvide og røde sten pga. intrigerne som jeg måske synes er for løst struktureret. Men du har helt ret. Det smukke ved Dyst er at det både giver indflydelse og er selvkørende.

    Smukt.

    Svar
  3. Morten Greis

    Ja, forholdet mellem sten og intriger er lidt løseligt. I min spilgruppe valgte spillerne at foretage deciderede støtte- eller sabotagehandlinger før turneringen gik i gang. Det bidrog godt til dramaet, men formeldt set var det betinget af min afgørelse som spilleder om en handling gjorde en forskel eller ej (men jeg valgte at sige ja til enhver handling, der ikke forekom gruppen urimelig, og urimelige handlinger var der ingen af).

    Skulle man lave et hack, så så jeg gerne bevægelse fra intrigerne mod turneringerne, ligesom at der er en bevægelse den modsatte vej – mao. turneringernes udfald former intrigerne, men intrigerne former i mindre omfang turneringerne. Umiddelbart lod jeg intrigerne påvirke, dels ved at lade spillerne foretage støtte- og sabotagehandlinger, og dels ved at lade en af spillerne ud fra sin magtposition i intrigerne afgøre hvem, der mødte hvem (Grev Philip er oplagt at give den indflydelse mindst en gang, men det er stadig baseret alene på spilleders mandat). Det er en lille svaghed ved systemet, men ikke noget, som er afgørende for den gode oplevelse.

    / Morten Greis

    Svar
  4. Anders

    Jeg tror jeres anke med spillederens arbitrering i relation til intrigernes indflydelse på turneringen i høj grad bunder i, at vi har forskellige tilgange til spilledning. Vi kan godt lide en stærk spilleder, der har magt til at definere forskellige dele af scenariet. Hvis man på forhånd sætter strammere regler op, gør man det mere besværligt for spillederen at improvisere, når der dukker uventede situationer op. Det har aldrig været tanken, at spillerne skal nå at møde det “løselige” system. De skal blot opleve, at deres handlinger kan påvirke systemet.

    Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.