Drager, flyvende øer og et sommerferiespil

Skriv et svar

Min sommerferie har jeg tilbragt så langt væk fra computeren som muligt.

Derfor har jeg heller ikke fået skrevet særlig meget på mit Hydra-spil. Det lever hovedsageligt i en tekstfil online og i min notesbog, og det fungerer lidt som et besværligt to-nøglesystem: Hvis jeg kun arbejder i tekstfilen, ender jeg hurtigt i endeløs redigering. Notesbogen består til gengæld mest af tegninger og vilde idéer, som på et tidspunkt er nødt til at blive samlet og struktureret digitalt.

Til gengæld fik jeg lavet en prototype på et brætspil, som vi testede på vores årlige Flintagefestival.

Spillet handler om den mytologiske skabelse af en fantasyverden. Hver spiller styrer en drage, der flyver og bevæger sig mellem forskellige templer på svævende øer. Ved templerne kan spillerne være med til at definere den verden, de er i færd med at skabe.

Hver spiller har på forhånd valgt en række standpunkter. Det gælder blandt andet alignment, antallet af guder i verden og den herskende race. Verden kan eksempelvis være lovlydig god, kaotisk god, kaotisk ond eller lovlydig ond. Den kan have mange guder, to guder, én gud eller slet ingen. Og den dominerende race kan være mennesker, elvere, orker eller ræve.

Nå ja, ud over at flyve og bevæge sig rundt kan dragerne også slås. Det kan for eksempel ske, hvis de mistænker en anden spiller for at ville ændre et tempels standpunkt. Dragerne kan blandt andet angribe med ild, hvis spillerne har brugt de nødvendige ressourcer på det.

Spillet er drevet af kort, som kan placeres på forskellige måder på en tegning af spillerens drage. Jeg tegnede dragen med forskellige områder til ben, vinger og hoved eller hoveder. Kortene kan bruges forskelligt alt efter deres placering. På benene giver de mulighed for at gå, angribe eller forsvare. På vingerne kan de bruges til at flyve, angribe eller forsvare. På hovedet kan de bruges til ildangreb, nærkamp eller forsvar.

Det blev et sjovt og lettere vanvittigt spil. Det er dog ikke nødvendigvis noget, der ikke allerede findes i bedre udgaver alle mulige andre steder. Derudover har jeg ikke rigtig lyst til at bruge tiden på at balancere det. Spiltesten gik alt i alt godt, der skal mere vanvid til (kortene skal kunne endnu mere og være endnu sjovere) og herskerracen blev selvfølglig RÆV!

Så jeg arbejder nok først videre på det om et års tid, når det igen bliver tid til Flintagefestival.

Undskyld, at jeg ikke har skrevet før

Skriv et svar

Der findes en helt særlig genre inden for skriftlig kommunikation. Nemlig når man ikke har noget på hjerte, men alligevel føler, at man bør kommunikere noget. Det kan være, når der er gået for mange uger siden det sidste svar i en ellers jævn brevkorrespondance, når man ikke har skrevet noget på sin blog i lang tid, eller i en af de der statusbeskrivelser på Kickstarters. Det er simpelthen blevet pinligt, som når en engel går gennem rummet — hvad enten det er fysisk eller digitalt — og man er nødt til at råbe, for at de andre ved, at man fortsat findes og er her.

Jeg skriver på livet løs, men desværre foregår næsten alt skriveriet på mit arbejde, hvor jeg arbejder på flere ting, der er i den fase, hvor der skal genereres meget tekst i nogle helt bestemte — og ret kedelige — former. Fordi der er så meget skriveri, kan jeg ikke rigtigt overskue at skrive på Elene og Hydra, når jeg har fri. I stedet bliver det bare til flere og flere nye, komplekse idéer om fede ting, jeg da lige skal tilføje spillet. Og en færdiggørelse af spillet kommer på den måde længere og længere væk. Suk. Dem skriver og tegner jeg ned i min notesbog.

På arbejdet er det lettere. Der er langt færre darlings — faktisk ingen. Til gengæld er der masser af livløse robotter.

Beslutningspapirer, informationsnotater og user stories har nemlig en helt særlig form, som de der sprog- og semantikmaskiner er rigtig gode til at kopiere. Mao. Jeg bruger AI. Masser af det. Der er noget utroligt fint i, at fordi vi har lavet et arbejdsmarked, hvor mange af os delvist er reduceret til at være privilegerede tekst- og talemaskiner, der bliver presset ned i nogle helt bestemte, praktiske og let afkodelige former og vendinger, så er det jo oplagt at lade ægte maskiner overtage den opgave.

Men i forhold til rollespil — og helt konkret lige nu Elene og Hydra — får jeg ikke AI til at skrive teksterne for mig. Jeg bruger ChatGPT til at rette stave- og formuleringsfejl. Ligesom jeg ville bruge den til at teste matematikken i spillet. Men det tør jeg ikke rigtigt, fordi jeg mistænker den for at lyve og ikke selv er god nok til statistik til at kunne tjekke det.

Nå, men nok om mig. Pointen er, at der nok desværre går lidt tid, før jeg bliver helt færdig med spillet. Sorry.

Spil på vej: Elene og Hydra

4 svar

Imens jeg i lang tid har forsøgt at tage mig sammen til at skrive noget familievenligt rollespil, er jeg ad omveje kommet til at arbejde på en ny designidé.

Det er et solo horror-fantasy roll-and-draw, hvor Elene, helten, bevæger sig rundt i en cirkel i og omkring landsbyen Hum*, dengang i en mørk og mytologisk tid. Ud over Elene bevæger en hydra sig også rundt i Hum, og hvis den fanger hende, kæmper de.

Hjulet: Hum

Spillet fortsætter indtil Elene, Hydra eller dem begge går til grunde.

Undervejs finder Elene potentielt nye veje og steder, allierede og seje dimser. Hver gang Elene kommer til et sted i Hum, skal man slå på en tabel, der ud over at åbne op for stemningsfulde sidespor kan give hende våben, som for alvor kan såre og dræbe hydraen. Det er jo et monster, der har en kedelig tendens til at vokse nye hoveder ud, når man hugger et af.

Indtil videre er jeg halvvejs med første udkast. Det savner stadig mere stemning, spændende valg og en alvorlig tekstredigering. Jeg skriver ikke helt kort og skarpt nok endnu. Derudover skal jeg lave flere tegninger og layoutte røven ud af det. Men jeg er ret sikker på, at det nok skal blive rigtig fint.

Vil du hjælpe mig?

Hvis du gerne vil være en af de første til at læse og eventuelt teste spillet, så drop en kommentar, og jeg sender det til dig, så snart første udkast er klar.

*) Mange navne, herunder Hum, er arbejdstitler.

Regnfulde familieture og rumøgler

Skriv et svar

Der har lige været Fastaval, og normalt ville jeg være lige dele opladet og lige dele småskuffet over mine rollespilsoplevelser i Hobro. Jeg ville sidde og overveje, hvilket scenarie jeg burde skrive til næste påske. Jo ældre jeg er blevet, har jeg allerede ret mange idéer liggende, som har modnet sig i reptilhjernen.

Jeg holder pause fra Fastaval, men overhovedet ikke fra rollespil. Og der er en tanke, som har rodet i mit sind de sidste mange år: nemlig om man skulle skrive og udgive rollespil til de situationer, hvor man keder sig sammen med sine pårørende.

Drømmespilgruppen er 1-3 voksne og 2-4 børn, der er fanget i et sommerhus i en regnfuld ferie. Nogle af dem kunne være i familie, men det er ikke så vigtigt. De skal bare have lyst til at være sammen, gerne ville give skærmene en pause og være helt mætte af endeløse Ticket to Ride-brætspil.

Arbejdstitel: Familierollespil

Jeg drømmer om at skrive rollespil, der minder om et Fastaval-scenarie, som består af en spilvejledning til en bestemt fortælling, et simpelt regelsystem/en mekanik og en håndfuld spilpersoner, man kan vælge imellem. Der findes jo allerede en række udgivne rollespil med børn og unge som målgruppe – heriblandt også nogle rigtig gode på dansk. Det er mit indtryk, at de fleste minder om D&D: altså regelsystemer, der er lavet til lange historier (kampagner), måske med ekstra udgivelser i form af præskrevne scenarier eller kampagner.

Jeg har læst og spillet nogle af dem; andre kender jeg kun fra omtale og anmeldelser. De er fede nok, men jeg vil gerne ramme one-shot-/scenarieoplevelsen, fordi det er den slags, jeg selv har savnet, når jeg har villet underholde min familie med rollespil.

Heltene fra Avadore findes i forvejen og virker mega fedt

Jeg har overvejet dette projekt i mange, mange år, og i mellemtiden er Heltene fra Avadore kommet på markedet. Jeg har endnu ikke haft mulighed for at læse det, men det er mit indtryk, at det ligger ret tæt på den danske con-scenarietradition, som mine egne tanker er inspireret af. Jeg har set billeder og læst anmeldelser og er ret blæst bagover over, hvor gennemført det er – især ift. produktionsværdien. Der er endda kommet en toer.

Heldigvis tænker jeg ikke, at markedet for familier, der keder sig i sommerhuse, mens de kigger ud på vores regnfulde somre, er helt mættet af Heltene alene. Samtidig tror jeg, at jeg kan bidrage med noget andet. Heltene er virkelig flot, men har også en særlig æstetik, som ikke helt er mig. Den er mere moderne og ret “Disney-flot”. Den passer super godt til målgruppen – nemlig børn mellem 4 og 10 år – men den rammer ikke mig personligt, og heller ikke min rolle som forælder til lidt større børn.

Jeg tænker, at en mere nostalgisk britpunk-/dødshammer-stil kunne tiltale nogle familier. Men hvem ved?

De der rumøgler

Pt. arbejder jeg på to-tre rollespil (scenarier) og nogle små historieskabende spil. Drømmen er at udgive en kort bog bestående af to rollespil og ét historieskabende spil. Et af de spil, jeg arbejder på, er Rumøglerne og den hårløse psykopatabe. Det er lidt en omvendt Aliens-historie, hvor rumøglerne er de gode, og den hårløse psykopatabe (spoiler: en menneskelig astronaut) er “fjenden”. Rumøglerne er hyperpacifister og kan ikke begå vold. Til gengæld genfødes de som næsten identiske kloner med fuld hukommelse, hvis de dør. De udklækkes simpelthen fra medbragte æg.

Selve scenariet går ud på at løse konflikten med den meget voldelige og snedige astronaut. Hun er ikke ond, men bange, så det burde kunne lade sig gøre, at alle kan komme videre hver for sig. Men ikke før rumøglerne har været meget igennem og har været nødt til at lave snedige planer.

Nu skal jeg bare få skrevet det.

Kom og spil Lexicon

Skriv et svar

Kan du huske Lexicon? Det var et online “play by wiki”-rollespil, der blev opfundet af Neel Krishnaswami i 2003. Spillerne påtager sig rollerne som fiktive forskere, der sammen skriver en encyklopædi om en opdigtet verden eller historisk begivenhed.

Spillet foregår typisk online ved hjælp af wiki-software, hvor hver deltager skriver artikler i et leksikonformat.

Spillet kort fortalt: Man er et hold forskere, der i fællesskab forfatter en encyklopædi om en fiktiv verden, begivenhed eller epoke. Spillet foregår i runder, hvor hver deltager skriver artikler under bestemte bogstaver og henviser til artikler, som endnu ikke eksisterer – men som andre (eller en selv) skal skrive i kommende runder.

Det er worldbuilding, sproglig leg og idéudvikling.

For små 19 år siden (altså i 2006) forsøgte jeg at spille det, men jeg følte ikke, at der var klarhed nok om reglerne, og det løb ret meget ud i sandet (hvilket faktisk passede meget godt, da settingen for det var en slags fantasy-Tusind og én Nat).

Via AI-søgeværktøjer har jeg fundet en arkiveret hjemmeside, hvor Krishnaswami beskriver sit spil: : Lexicon: An RPG (arkiveret version)

Min drøm

Jeg kunne godt tænke mig at spille det igen (og denne gang lykkes det), og jeg tror, at man skal være skarp på nogle ting her:

  • Man skal have en stærk rammefortælling. Jeg er i gang med at læse Ask Katzeffs Befri Fremtiden, som handler om Center for Militant Futurologis drømme og fremmaneringer af en utopisk, mystisk og helt igennem fantastisk fremtidsudgave af Svendborg og opland. Det er en awesome rammefortælling, men mindre kan også gøre det.
  • Hold hver artikel under 200 ord. Det er simpelthen key for at få et interessant værk.
  • Overhold tidsfrister. Et bogstav om ugen? Et hver tredje dag? Jeg er ligeglad med, hvad vi aftaler – men hvis man misser en deadline, er man ude.
  • Overhold resten af reglerne, som Krishnaswami beskriver dem – herunder, men ikke kun: “you need to make three citations”, “It’s an academic sin to cite yourself” og “So if you cite an entry, you have to treat its factual content as true!”
  • Ens forfatterstemme har et navn, en personlighed og en agenda. Det er et rollespil, og udover at digte en fantastisk setting frem, så er forfatterne til værket (dem man spiller) ægte mennesker med personlighed, perspektiver og politiske holdninger, der skinner igennem.

Lad os sætte det op!

Jeg er fleksibel med tidsfrister, men tænker, at et tredags-rul er meget passende. Jeg har flere idéer til sjove rammer, men er også frisk på andres. Og jeg er ret ligeglad med, om man sætter det op i Google Docs, en wiki eller Obsidian.